Demonstrationsaffyring af nødsignaler ud for Nivå Havn tirsdag, den 24-09, kl. 19-23

Vi har fra Nivå Bådelaug modtaget følgende:

Vi ønsker at orientere om, at Nivå Bådelaug den 24. september 2024 fra kl. 19 til 23 afholder mørkesejlads for kursister i sejlerskolen. 

I forbindelse med denne sejlads har vi i samarbejde med de relevante myndigheder fået tilladelse til at gennemføre en test- og demonstrationsaffyring af nødraketter og nødblus i sejladsområdet ud for Nivå Havn. Den præcise lokation og affyringstidspunkt vil blive koordineret med JRCC (Joint Rescue and Coordination Center) kort inden affyringen.