
Efterårsturen går i år til Helsingør Nordhavn, hvor vi låner Helsingør Amatør Sejlklubs klubhus.
Her hygger vi os lørdag aften med en grillmiddag. NT sørger for noget godt kød til grillen - tilbehør til kødet samt drikkevarer sørger du selv for.
Øvrige aktiviteter for lørdag er under udarbejdelse.
Til dette arrangement er du velkommen til at tage gæster/gaster med, hvis du f.eks. ikke vil sejle single-handed.
Deltagerprisen er 100 kr. pr. medlem og 200 kr. pr. gæst/gast. Prisen indbefatter grillkød og "det løse".
Tilmeldingsfristen er den 28. september - Du tilmelder dig selv og dine evt. gæster/gaster HER
Ikke sejlende medlemmer er selvfølgelig også velkomne.
KNEJPE FESTIVAL I HELSINGØR
Fredag og lørdag (3. og 4. okt.) står Helsingør by på den anden ende. Der afholdes nemlig den årlige KNEJPE FESTIVAL, hvor et væld af bands og solister sætter stemningen på byens værtshuse og restauranter. Hvis du har lyst til at være med, er der mulighed for det fredag aften (ikke med i klubarrangementet).
Vi var nogle NT'ere, der deltog for et par år siden. Det var festligt, fornøjeligt og gratis!
Du kan se mere om Knejpe Festivalen HER
Tovholder for dette arrangement: Poul-Erik Jensen, tlf.: 5371 0522, mail: klubhus@nivaa-tursejlere.dk
Arrangementet er flyttet fra den 26.-27. sep. af logistiske årsager.