Aktiv Onsdag starter op igen den 18. oktober


Emnet for sæsonens første Aktiv Onsdag er:

BUNDBEHANDLING af din båd.

Hva’ bruger du, hvordan gør du, gode råd og erfaringer udveksles


Vi mødes i klubhuset kl. 19, og efter et par timer er vi forhåbentlig blevet lidt klogere og har gjort andre klubmedlemmer klogere. Det er nemlig det, der er ideen med Aktiv Onsdag. Ingen tilmelding, du møder bare op.


På den første og tredje onsdag i måneden vil klubhuset fra klokken 19:00 være hjemsted for en gruppe mennesker, der har lyst til sammen at blive klogere på et eller andet tema, som nogen har foreslået. 


Vores "Aktive Onsdage" er uformel deling af viden og erfaring blandt de, der har lyst til at være med. NT har masser af erfarne, vidende og kreative medlemmer. Det er dem, vi gerne vil snakke med og lytte til.

Send forslag eller ønsker til  aktivitetsudvalg@nivaa-tursejlere.dk, og vi forsøger at finde medlemmer med viden, vi kan trække på.