Standernedhaling

Standernedhaling - lørdag, den 15. november kl. 12:00


Så går sejlsæsonen desværre på held, og vi skal til at nedhale standeren efter en dejlig sommer, med forhåbentlig mange gode minder fra oplevelser på land og til vands.

Vi mødes på terrassen kl. 12 og efter formanden har sagt et par ord nedhaler vi klubstanderen. 

Herefter gentager vi succesen gennem mange år med en fælles buffet, så medbring en ret til 4-5 personer. Klubben sørger for brød og smør og måske lidt sødt til kaffen - hvem ved? *

Ingen tilmelding

Du er velkommen til kun deltage i standernedhalingen kl. 12:00 og ikke i den efterfølgende frokost. Det er dit valg.

* Til nye medlemmer:
Vi taler her om NT’s store og berømte tag-selv-bord. Medbring en ret til 4-5 personer. Mængdemæssigt svarende til, hvad du/I selv kan spise plus en skavt oveni - i godt selskab spises gerne lidt mere. Mulighed for opvarmning i microbølgeovn og varmluftsovn.

Vi oplever sjældent 2 ens retter eller at der var ”for lidt”. Det er altid en spændende buffet!