Klubhusreglement

Klubhusreglement

Daglig brug:

  • I klubhuset er der kun adgang for medlemmer af NT, som dog har mulighed for at medbringe gæster i et begrænset antal (max. 5).
  • Nøgler til klubhuset er personlige, og må ikke udlånes til ikke-medlemmer.
  • Det er alle medlemmers pligt at sørge for god ro og orden samt sømmelig optræden, såvel i klubhuset som på klubbens ydre arealer.
  • Snavset arbejdstøj og vådt sejlertøj m.v. anbringes i garderoben, før klubhuset benyttes.
  • Klubhuset, husets installationer, inventar samt service m.v. skal behandles med omhu. Efter brug skal ovennævnte rengøres og bringes på plads. Opvask må ikke efterlades i hverken køkken eller bryggers. Sæt det i opvaskemaskinen hvis der er plads, hvis ikke, så må man vaske det op på gammeldags vis.
  • Det er brugerens pligt at rapportere eventuelle fejl og skader til den tilsynsførende for klubhuset.
  • Skabe, køleskab og køle-/fryseskab er alene til klubbens brug. Medlemmer kan dog, på eget ansvar, opbevare mad-/frysevarer i max. 2 dage – i givet fald skal mad-/frysevaren være mærket med medlemmets navn samt dato for deponering. Mad-/frysevarer uden navn eller med overskredet dato, fjernes/destrueres uden varsel.

Følgende er ikke tilladt:

  • Arrangementer med kommercielt formål.
  • Private arrangementer som fx fejring af enkeltpersoner, bryllupsarrangementer, fødselsdage eller lign.
  • Overnatning